Slideshow over vores tur

Kort over turen på New Zealand

mandag den 3. marts 2008

En uge i New Zealand

Mandag den 3. marts

Regnen støver ned på dette tørre område Napier som ikke har fået regn siden april sidste år. Farmerne higer efter regn til markerne. Hyggeligt at besøg dem, opleve mennesker i deres egne hjem.

Napier er så gennemført art deco, en meget fin rundtur af os, delt i tre grupper. Så flot at se hvordan byen blev genopbygget i art deco stil efter jordskælvet i 1931.

Turen i dag til Cape Kidnapper, i to traktorer ud langs stranden, ved siden af de fineste klipper, 125 meter høje, bestående af dels vulkansk ask, dels havbunden der er løftet, og dels sand fra floder og aflejringer fra istiden. En strækning hvor klipperne i den ene ende er 300.000 år gamle, i den anden 4 millioner år gamle. Smukt og imponerende. Solen skinnede, jeg fik kuldegysninger da jeg lukkede øjnene og mærkede hvor heldige vi er at opleve dette. Det begyndte at regne lidt og lidt mere, det var ikke alle der kom til sulekolonien 20 minutter op af den stejle skråning. "Gyngeturen!" på traktoren var hyggeligt og vi grinede, blev våde,traktoren kørte fast i havet, vi grinede mere, stod af, gik 40 meter, traktoren blev trukket fri, vi klatrede op igen. Alle synes at det var en god og spændende tur, vi skulle ikke betale mere, selv om det var mere spændende end planlagt! Nogle herlige charmerende chauffør, som både fik os til at se hvaler (en sten!) og fortalte røver historier. Kaffen og den gode mad på den hyggelige cafe vare superb ovenpå den friske tur langs stillehavet.

Vi besøgte de smukke hydrothermiske pools i Wai-o-tapu, en kæmpe oplevelse med boblende undergrund, mudder, mineraler som blev aflejret i alle himlens farver. Vi er i den spændende del af verden hvor Stillehavet kontinentale plader "gnider" mod Indsiske / asiastiske plader, så jorden koger af aktivitet. Sikke en oplevelse at mærke de varme dampe fra jorden, se de giftige grønne svovle søer, se de rustrøde farver i kontrast til de turkise sten. Jo - der er tonsvis af inspiration og kameraerne klikker ustandseligt! Også mit!!!

Nu er det omklædning til sidstae aften i Napier, i morgen skal vi videre mod hovedstaden Wellington. Meres senere.
/B

Ingen kommentarer: