Kaikoura

Natten var mørk da jeg vågnede. Stille. Kiggede ud på altanen til millioner af stjerner som glimtede. Bjergene knejsede i den lune nat. Palmerne raslede ikke engang.
Jeg kunne ikke se sydkorset, som S. havde udpeget tidligere på aftenen. Mon den er væk? Eller kigger jeg bare i en forkert retning?

Da jeg vågnede næste gang, var bjergene lilla og lyset fra øst var abrikos med gule orange skyer. Sikke en dag der ventede. Skyfri. Ingen vind. Vi samles ved hotellet og gik langs stranden til Kaikoura hovedbanegård. Solen bagte, vi ventede under parasoller i en time og så delfinerne danse, lege, springe, svømme i havet lige foran os.

Susede ud til hvalerne med en katamaran. En pustende træstamme, trak vejr stille på overfladen. Og så kom synet –det sekund hvor det 20 meterlange dyr dykker og halen vinker farvel med en smuk silhuette. Et gys af spænding og beundring.

Med søgende blikke, fandt vi den næste kaskelot, og også den var vi imponerede over, solen skinnede fortsat. Det kunne ikke være bedre. . . . troede vi, men så aflagde en flok delfiner besøg, ved siden af, foran, springende og dansende, ja, fantastisk er ikke ordet. Vi vinkede farvel til de 200 – 300 smilende delfiner.

Herlig fish ogchips. videre til Christchurch, restaurant og samling i aften. dejlig dag. Igen,.

/B