Wellington - Sydoen

Hvordan kan vi fastholde sådan en dag, hvor verdenen er bare til, vi er en del af den, alt er så smukt. Vi sagde farvel til Murray og vores bus, gik om bord på færgen som sejlede os gennem Cook strædet til sydøen. Vi blev gennemblæste, og nød den storslåede indsejling til Picton, en skøn perle som lå i bunden af fjorden. De grønne bjerge med bløde kurver lå som søvnige dyr på havet. Solen varmede, sydøen tog i mod os med åbne arme og en smukkere velkomst var ikke muligt.

Toget sneg gennem de tørre marker, hvor er alle fårene mon henne? Udsigtsvognen med åbne sider var værestedet for mange, som pludselig blev 8 år gamle på vej til feriekoloni, forblæste, forsøgte at balancere på et ben, vinkede til trafikanter, nød rytmen og allermest det smukke landskab som vekslede mellem golde bakker, frodige grønne vinmarker, en salt produktion, med farver fra dyb mørk lilla, til marine blå, glinsende som diamanter, Stillehavets turkis og mellem blå med sandstrande, sæl kolonier på forvredne klipper, bjerge med nyfaldne sne.

VI var kommet smukt til sydøen, Lobster Inn havde en forfriskede pool, mange fandt vej dertil og med en opløftede stemning legede vi i poolen. Vi har ikke sunget dagens sang, havde ingen sangbøger med i poolen, så det blev ”Højt fra træets grønne top”, tak Elsebeth, og ”Så går vi rundt om en enebær busk”, herligt, hyggeligt, morsomt.
Solen bagte stærk, nogen slappede af på de fine solvogne ved poolen, sneen på bjergene smilede til os. Livet. Hvordan kan det mon gemmes til en mørk ruskende dag. Kan vi mon finde en æske at putte det i, så den kan trækkes frem øverste i hukommelsen?

Hvidløgsbrød, hummer og pavlova. En herlig stemning med dejlige NZ hvidvin. Jørgen inviterede alle på øl i hans lejlighed, vi så slideshow på nogle få tusinde billeder fra turen. EN god måde at genopfriske og se de gode billeder.

God nat efter en fantastisk dag på sydøen.