Slideshow over vores tur

Kort over turen på New Zealand

mandag den 17. marts 2008

Gruppen!



Her er vi allesammen, foran Mount Cook, i dag i solskin, i gaar med regn.
Fantastisk smukt.

Klik på billedet, for at se det i fuld størrelse!

KH
B.

New Zealand Krydsord

Kære Kiwi hold!
Skønt at komme hjem til sig selv, men der er godt nok stille! Som lovet er her link til krydsord online, så man kan løse det, og endda få hjælp til bogstaver eller ord!

Krydsordet er rettet, pga. en stavefejl, så den nye version er lidt anderledesend jeres version. Prøv den her:
http://www.mycrosswords.com/996/BarbaraLees/KrydsordNewZealand.html

KH
Barbara

Afsked med New Zealand

”Luftsygen” havde smittet af på tre andre, og de afleverede tasker, klædt sig godt på for at tage på paragliding op på bjerget. En stor gruppe fulgte efter for at tage i mod de stærke og modige når de landede. Men vinden var for stærk og af sikkerhedes grunde blev der ikke fløjet, sommerfuglene lettede og nattens bekymringer fløj deres vej.

Med en lille skuffelse indtog vi byen, tog på den sidste jagt med andre i sportsbutikker mellem lækre bukser og vandre støvler, de fineste icebreaker t-shirts. Vi vejledte hinanden i valget om de allersmukkeste paua (abeloneskal) smykker, øreringe, halskæder, og brocher. Vi blev forelsket i nye merino uldtrøjer og endda en frakke. Nogen føjtede rundt for at finde maori musik – vi skulle have de bedste minder fra dette smukke land og en hel fantastisk tur pakkede ned i kufferterne.

Vi fandt hinanden i de hyggelige Queenstown gader og caféer, og gik op af den stejle vej til Hotel A-line, med udsigt over byen og den dybe blå Wakapitu sø.

Efter frokost, ventede søde Bill på os og bussen førte os ud til lufthavnen. Lidt vemodigt at tage afsked med dette flotte land. Et land med turkise søer, bjergtoppe, frodige planter, golde bjerge, får og køer, hjælpsomme og nysgerrige mennesker, hvaler, delfiner, albatrosser, fugle, possums, maori kultur, engelsk påvirkning, det store hav, klipper og sæler, skaller og sten, sand og mudder, vulkaner og gletsjere, vandfald og jordskælv, genopbygning og art deco. Planter, dyr, historier om ødelæggelse og reetablering, mineraler, farver, lugte, vine, aromaer, god mad og mange, mange, mange fantastiske oplevelser, i smukt solskin og kun lidt regn på Mt. Cook. Alt dette med et rejsehold fra Ældre på højskole i udlandet, en god gruppe med mange dejlige mennesker. Jeg håber at mødes med jer igen.

Tak til alle, for at en hel fantastisk rejse!

Mange hilsener
Barbara

fredag den 14. marts 2008

Jetboat på Dart River!!!!

Endnu en fantastisk dag – Solen skinnede stærkt hele dagen på dette sted som får op til 12 meter regn om året. Kørt langs Wakapitu søen, videre til Glenorchy, en lille by som er beskæftiget med at gøre alt for turister.
Frokost og lidt handel før vi blev klædt i regnslag og redningsveste. Frokost på fin cafe og ud på jet boats. Flad bundne både med ?? hestekræfte, kan sejle op til 80 km. / time på så lidt som 10 cm. vand. Og dreje og spinde, og lege med os skrigende hujende skøre nisser.
Morsomt, latter, grin, udbrud,
Piloten legede medvores nerver, styrede direkte modet træ i floden, og lige inden vi ramte, skiftede han kurs.

En bedre afslutningsdag kan vi ikke forestille os. Solen skinnede stærkt på os hele dagen, mærkeligt at vi snart skal slutte. Dejlig middag på 19th. Herlig dejlig sjovt.Videre til Irsk Kaffe.

KH

torsdag den 13. marts 2008

Paragliding

Dagens "højdepunkt" for nogle af os var paragliding. SE BILLEDERNE (link til højre) – de siger mere end 1000 ord!

I Queenstown, gondola op til 790 meters højde. Udsigt over hygge byen med fristende butikker, den lange dybe blå sø, bjergene på 2000 meters højde som kigger ned til os. Heldigvis er næsten alle kufferter fyldt til over 20 kilos kvoten, mange af vores kreditkort er tyndslidte med de lækre sager vi har fundet hernede. Men mon ikke vi kan proppe dem lidt mere, de store kufferter? hmmm, hvad med overvægt…… nej, ikke vores overvægt, kufferterne……

Få skyer mødte os på toppen, men den blå himmel brød igennem og efter kaffe og kager vandrede vi ud til solskin. Efter en vandretur, med smukke overflyvninger af paragliders, var vi kommet op i højden, hvor der nu var flere der havde fået blod på tanden. Der var ikke langt fra tanke til handling, og pludselig havde vi bestilt 4 paragliders til Grethe, Hanne, Helle og undertegnede. Med gode instruktioner og kyndig vejledning, var vi alle i luften.

Spændende, stort, vildt, grænse overskridende, sjovt, flot, dejligt, frigørende, rystende, bange, glad, - 10 små trin, også var vi af sted, med skrig og øvvv, oiyjjjj, nayyy, nej,,,,, jeg bidrog til lydeffekterne, vil jeg indrømme!

Resten af højskoleholdet, nede på jorden, vinkede, smilede, fotograferede, bar rygsække, hentede os bagefter, så hyggeligt, så dejligt, så stort. Vi fløj rundt i luften i lange 40 minutter, blev løftede op i skyerne, gled ned igen, fløj rundt om hinanden, skreg da piloten lavede rutsjebanen, rystede af spænding og glæde. Nød også udsigten over Queenstown, de små biler, den smukke sø som glimtede i solen, de høje bjerge som vi fløj ind i mellem.

En kæmpe oplevelse for os alle fire, skønt at vi kunne dele det med hinanden før, under og efter, ja, hele eftermiddagen og aftenen nød vi det fortsat. Einar og fire glade kvinder tog ned i byen og fik en gratis øl, for vi havde turde, gjort, gennemført, og vi var bare høje. Hvem tager mon turen på lørdag??? !!!

Fri eftermiddag, indtil 15.15, hvor vi tog med dampskibet Earnslaw til Walter Peaks, på den anden side af søen, sejlede forbi de smukke brune bjerge, nød solskin, lappede varmen i os. Lækkert mad på Walter Peaks, dygtige hyrdekunde blev vist frem, (kostede 150 $ for 15 år, koster i dag ca. 2500 $. Det er ikke så godt at være fårfarmer længere, mange går derfor over til kvæg.

Smukke aften på vej hjem fra Walters Peak, OG sange og hyggelig atmosfære. Sikke en dag. Det kilder stadig i maven, men mine ben ryster ikke så meget.Tak fordi det kunne lade sig gøre!

KH /Barbara
og Mange hilsener fra Grethe, Hanne, og Helle!

onsdag den 12. marts 2008

Queenstown

Queenstown - sidste stop foer vi flyver fra dette fantastisk land. Turen hertil i dag var igen en af de smukkeste dele af turen, og saadan har vi sagt siden den foerste dag vi kom.
Lake Tekapo var roligere i dag. Allerede i gaar aftes, da vi stod udenfor i den moerke nat, og kiggede paa den moerke floejls nattehimmel, kunne vi maerke at vinden var svaekket. Vi fandt sydkorset, lidt skaevt, men det var der.
Soen var dyb turkis her til morgen, med faa stjerner der glimtede, vi koerte paa langs med NZ kanal anlaeg, som til sammen producerer energi til 75% af NZ. Et imponerende netvaerk af vand, soer, kanaler, roer.
\ Vi saa nogle af byerne som blev skabt af den @energy@ projekt bygning.
Og korte langs de smukke floder, soer, horte mange sjove historier om NZ, Bill fortaeller gerne og ivrigt. Ejn stor fornoejelse. \

Twizel, for en stop, Lindsays Pass, Cromwell for vinsmagning, Arrowtown for indblik i det barske liv som kineserne levede under. Videre til fine vaerelser paa Queenstown. Mad, mere mad, nat tur i byen. Og nu / god nat. \\

KH
B

tirsdag den 11. marts 2008

Christchurch og Tekapo

9. marts
Det var lidt trist at se Stillehavet forsvinde i bakspejlet. De turkise bølger, sælerne som tog sol på klipperne, ved sæl kolonien, hvor flere fandt de smukkeste abelone skal.
Men nu var vi i Christchurch, den mest engelsk by udenfor England. Steve Joe kørte os op tilden smukkeste udsigtspunkt, vi kiggede udover hele byen i med 360 graders udsigt.

Videre ned i byen med fine fortællinger, hængepil spejlede sig i floden Avon, grønt græs og pryd i haveanlægget som blev byggede som barriere mellem Dean brødrenes jord og englænderne som ”overtog” byen. Smagsprøve på Art Center, med boder, lokal kunsthåndværk, piano festival, arbejdende værksteder. Mange af os vendte tilbage efter en sporvognstur senere på dagen til at høre musik, røre ved, kigge på og lidt indkøb blev der vist til. En blev udnævnt til powershopper, men jeg kan ikke helt huske hvem det var….. hmmm 

Gudstjeneste i Katedralen på Cathedral Square, hvor danskerne blev budt særlig velkommen af præsten.

Nogle af os tog en lille morfar efter dagens strabadser…

Dejlig aftensmad på hotellet, men ikke den bedste akustik. Konkurrence fra en anden turgruppe med 51 personer. Vi var nød til at overdøve dem …smil…med ”Jeg ved en lærkerede….. ”. Samling om aftenen efter 11/6 – 2/3 del af turen var nu over.

Videre til Tekapo i morgen.

Mandag den 10. marts:

Vores tid i Christchurch sluttede på Antarctic Centre, hvor vi oplev en sød og ”streng” skoleinspektør som fortalte om Antarctis med begejstring og humor. Vi hilst på en lille blå pingvin, gik gennem is tunneler, mærkede kulden og vinden med chill faktor – 30. og skyndte os videre til den varme bus og turen op i bjergene til Tekapo.

En flot tur med vekslende landskab fra det frodige til det golde. Besøgte en bitte St Patricks Chrurch, en lille træ kirke, i Burkes Pass, som vor chauffør Bill Burgess forfædre var med til at bygge sidst i 1800 tallet. Vi sang en varm dansk sang i den lille kirke, en hilsen til de mange som sled med okse trukne vogn gennem det barske landskab på vej, på vej til noget nyt, og på vej til og fra de mange barske oplevelser på deres vej.
De golde bjerge på Tekapo siden af bjergene mødte os, ikke engang går der får her. Mange sorter græs som er beskyttet, grænser op til Mt. Cook National Park.

Og Mt. Cook kiggede til os gennem en dal, og vi glædede os til at se det igen den næste dag.

Tekapo søen var en lysende turkis sø. De blå bjerge, lilla i sprækkerne, hvide blomstrende skyer, gyldne bakker, mørkegrønne fyr. Hotellet ligger lige ud til søen. Kun en tør græsplæne imellem. Her skal vi bo to nætter. Hvor er vi heldige.

Turen i den varme bus opfordrede til forfriskning. A.G. og G. og B tog en svømmetur i den turkise blå sø. Ikke engang rigtig koldt. Bare skønt. Tur bagefter med skønne, lattermilde damer.

Middag på hotellet. Gode salater, kød retter og til dessert tygge venlig chokolade mousse, pavlova, frugt dessert. Hvor er vi heldige.

Sydkorset og de mange andre millioner stjerner lyste til os, og den lune mørke nat omsluttede os.

http://www.tekapo.co.nz/The_Godley_Resort_Hotel/Welcome_IDL=2_IDT=1237_ID=7036_.html

Tirsdag den 11. marts:

Det stormede her til morgen, den rolige sø havde fået hvide toppe, men da vi gik morgentur kl. 7, var luften stadig varm.

Samling i Church of the Good Sheppard, mange smukke morgensange, altertavlen et vindue ud over Tekapo søen. Stilhed. Højtidligt. Afslappet. Smukt. Turkis. Blå.

1.5 timer senere ved Mt Cook Heritage Center. Regnbuer fulgte os på vej. Smukke stærke, vibrerende dobbelte regnbuer. Ingen regnbuer uden sol og regn. Nogle blev tilbage i bussen ?de kloge? andre begav sig ud i den regn ruskende storm, 3 timer var det til Hooker Lake. Det regnede, ruskede, blæste, kun få af regnbukserne holdte de nederste lag tørt. Plask våde blev vi, fra yderste til inderste, og de fortsatte, de gamle. Indtil Einar sagde stop, det var for farligt at forcere den anden hængebro. De gamle? sagde jeg det? Mange andre vil slet ikke være taget ud i det vejr. De gamle og friske, søde og sjove, herlige og barske – de fortsatte over stok og sten, gennem vandpøl og over våde sten. Over hængebroer og stormende floder. Imponerende, kolde, våde, og bare videre. Vi nået ikke så langt som vi havde planlagte, vendte om da vi næsten kunne rører Hooker gletcheren, med søen ved vore side.

Shelteret og tiltrængte madpakker, kolde fingre, glade smil. Bussen forvandlede til omklædningsrum, de mange våde lag skulle af og nogle tørre lag skulle på. Bil skruede op for varmen, vi kørte hjem i en glad døsig stemning, solen skinnede igen over moræne landskabet, Mt. Cook, skybryderen levede op til sit navn. Tekapo søen bød os velkommen med den strålende turkise farve.

En dejlig dag med Ældre på Højskole i Udlandet. /B

lørdag den 8. marts 2008

Kaikoura

Natten var mørk da jeg vågnede. Stille. Kiggede ud på altanen til millioner af stjerner som glimtede. Bjergene knejsede i den lune nat. Palmerne raslede ikke engang.
Jeg kunne ikke se sydkorset, som S. havde udpeget tidligere på aftenen. Mon den er væk? Eller kigger jeg bare i en forkert retning?

Da jeg vågnede næste gang, var bjergene lilla og lyset fra øst var abrikos med gule orange skyer. Sikke en dag der ventede. Skyfri. Ingen vind. Vi samles ved hotellet og gik langs stranden til Kaikoura hovedbanegård. Solen bagte, vi ventede under parasoller i en time og så delfinerne danse, lege, springe, svømme i havet lige foran os.

Susede ud til hvalerne med en katamaran. En pustende træstamme, trak vejr stille på overfladen. Og så kom synet –det sekund hvor det 20 meterlange dyr dykker og halen vinker farvel med en smuk silhuette. Et gys af spænding og beundring.

Med søgende blikke, fandt vi den næste kaskelot, og også den var vi imponerede over, solen skinnede fortsat. Det kunne ikke være bedre. . . . troede vi, men så aflagde en flok delfiner besøg, ved siden af, foran, springende og dansende, ja, fantastisk er ikke ordet. Vi vinkede farvel til de 200 – 300 smilende delfiner.

Herlig fish ogchips. videre til Christchurch, restaurant og samling i aften. dejlig dag. Igen,.

/B

fredag den 7. marts 2008

Wellington - Sydoen

Hvordan kan vi fastholde sådan en dag, hvor verdenen er bare til, vi er en del af den, alt er så smukt. Vi sagde farvel til Murray og vores bus, gik om bord på færgen som sejlede os gennem Cook strædet til sydøen. Vi blev gennemblæste, og nød den storslåede indsejling til Picton, en skøn perle som lå i bunden af fjorden. De grønne bjerge med bløde kurver lå som søvnige dyr på havet. Solen varmede, sydøen tog i mod os med åbne arme og en smukkere velkomst var ikke muligt.

Toget sneg gennem de tørre marker, hvor er alle fårene mon henne? Udsigtsvognen med åbne sider var værestedet for mange, som pludselig blev 8 år gamle på vej til feriekoloni, forblæste, forsøgte at balancere på et ben, vinkede til trafikanter, nød rytmen og allermest det smukke landskab som vekslede mellem golde bakker, frodige grønne vinmarker, en salt produktion, med farver fra dyb mørk lilla, til marine blå, glinsende som diamanter, Stillehavets turkis og mellem blå med sandstrande, sæl kolonier på forvredne klipper, bjerge med nyfaldne sne.

VI var kommet smukt til sydøen, Lobster Inn havde en forfriskede pool, mange fandt vej dertil og med en opløftede stemning legede vi i poolen. Vi har ikke sunget dagens sang, havde ingen sangbøger med i poolen, så det blev ”Højt fra træets grønne top”, tak Elsebeth, og ”Så går vi rundt om en enebær busk”, herligt, hyggeligt, morsomt.
Solen bagte stærk, nogen slappede af på de fine solvogne ved poolen, sneen på bjergene smilede til os. Livet. Hvordan kan det mon gemmes til en mørk ruskende dag. Kan vi mon finde en æske at putte det i, så den kan trækkes frem øverste i hukommelsen?

Hvidløgsbrød, hummer og pavlova. En herlig stemning med dejlige NZ hvidvin. Jørgen inviterede alle på øl i hans lejlighed, vi så slideshow på nogle få tusinde billeder fra turen. EN god måde at genopfriske og se de gode billeder.

God nat efter en fantastisk dag på sydøen.

torsdag den 6. marts 2008

Dag 1 i Rotuorua

Onsdag den 27. februar
Den første dag i Rotorua var vi i Whakarewarewa - et område med masser af svovlduftende sprudlende dampfontæner, samt boblende mudderpøle og en geyser, og den opførte sig eksemplarisk – dampede og sprøjtede op til 20 meter i luften, vi så de boblende mudderpøle og fik en fornemmelse for dette land i bevægelse, og mærkede varmen fra de dampende kilder som var alle vegne, mellem sprækkerne i beton, under mosset, bagved rødder fra træerne…. Der er så meget damp, at fornogle år siden forsøgte de at indelukke det, for at anvende det mest muligt. Problemet var at det kom under så meget tryk, at pludselig skulle energien ”ud”, og det skete i en stue i et hus i Roturora. Ikke sjovt. Så nu er der flere ”ventiler” og undergrunden bliver nøje overvåget.

Vi besøgte The New Zealand Maori Arts and Craft Institute, som også ligger på området, og så træskærer arbejderne, vævere, og dem som arbejdede med flaks.

Om eftermiddagen tog vi til en skov af Redwood Cedar træer, som blev importeret til NZ i begyndelsen af 1900. tja – mit bud var at de var 7-800 år gammel, så stort som var.
En dyb skov, med cedar træer og bregner, en umage men smuk kombination. Det viste sig at træerne kun var 90 år gamle! De vokser bare så hurtige i dette gunstige klima!

PÅ den lille kirke Ohinemuto, er der et smukt graverede billede af Jesus, i et vindue. Når man indefra kigger ud, er det som han går på søen. Kirkens personale var flittige med klargøring, og det er nogle gange godt at være nysgerrige. De venlige folk lod os deltage i et dåb og konfirmation. ”Bob” var en englændere, som kom til NZ for at opsøge sin fars rødder og folk. Bobs nu afdøde far havde været præst i denne lille kirke, og Bob havde besluttede at blive døbt der, og efterfølgende konfirmeret.

EN stor oplevelse, vi danskere sad på de bagerste rækker, mens de sang, diskuterede liturgien, hvem der skulle spille osv., optog dedet hele på videon, vi sang med, blandt andet til en Maori version af Fader Vor. Til sidste blev vi opfordret til at synge, det blev Dejlig er jorden, en bevægende oplevelse for os alle. Med tårer i øjnene, sagde vi farvel til Bob og hans søde tante. En stor oplevelse, at være i et tæt menneskelig og åndelig fællesskab med disse ”fremmede” mennesker.

Tak til Bob, hans kone og tante.
Dagen var ung, aftenens program startede kun en time efter - mere senere!

onsdag den 5. marts 2008

Jeg er bagud!

Jeg ved godt at jeg er bagud i beskrivelsen af de mange gode dage her på NZ!
Dagene er tæt pakkede, der er så meget at opleve, og faktisk er jeg trætte når klokken er 22! Jeg skriver når jeg kan, men bare for at sige at alle har det godt, vi hygger os meget på kryds og tværs, og oplevelses intensiteten er meget høj. Det kommer "dryssende".
Mange hilsener,
Barbara!

Wellington og tilbageblik

Hovedstaden på NZ - ren, nydelig, smuk beliggende omkranset af bakker, (de kalder dem jo ikke bjerge hernede). Interessant besøg i parlamentet i går, stødte ind i en officiel dansk delegation fra landbrugsministeriet. Vi skabte kaos da embedsmændene troede at vi var delegationen, smil. ohyyyy - vi har ikke sat flaget op endnu! Flaget kom op, til ære for os! tænkte vi..... :) Så mødte vi delegationen på rundttur, og så kom snakken frem igen, det var ikke til at stoppe!

Flot gennemgang af regeringsbygningen, kunst som viser maori kulturen og blandingen mellem de to kulturer. Vi hørte om det politiske system her - bl.a. at alle i befolkning kan levere et høringssvar, og deltage i udvalgsmøder, og her har de lov til at stille spørgsmål direkte til parlaments medlemmer direkte spørgsmål (i modsætning til Danmark).
Flot bygninger, fik også demonstreret hvordan de har jordskælvssikret bygningen, - så den skulle kunne overleve jordskælv på op til 7,5 på Richter.

Besøgte den gamle katedral, en træ kirke i gotisk stil.

Kørt optil Victoria Hill, udsigtspunktet i Wellington, herligt at se byen oppefra, havet, og Cook strædet som vi krydser til South Island i morgen.

Mæt af indtryk og med et hul i maven, tog vi til museet Ta Papa, hvor vi først blev mætte i cafeteriet, og derefter mætte i hovederne med de mange fine udstillinger som var presset sammen i det flotte hus på vandkanten. En fantastisk masse viden som var lidt uoverskueligt, synes jeg. Men meget flot.

Vi blev "sluppet løs" i downtown, med kort over byen, hotellet og shopping (vi leder mest efter de lækre uld tøjer, med possum og merino). Nogle var heldige, andre skuffet - jeg har endnu ikke fundet min drømmetrøje, men vi har 9 dage tilbage. Ingen panik.

Alle fandt hjem til hotellet - og oplev her den stor hjælpsomhed og venlighed fra de lokale. En blev sågar kørt hjem i bil! En herre fandt vedkommende hvile ud på en trappe, med kort i hånden, og vupti, blev straks kørt "hjem" til hotellet. Smil og glade ansigter i receptionen efter "fri eftermiddagen".

Vi mødtes med tolv dansker som har boet her mellem 5 og 51 år. Højskole samling med sang og fortælling, spørgsmål på kryds og tværs. HVORFOR KOM I HERTIL - og sjovt nok, det vil NZ danskerne også spørge os om! Meget snak og spørgsmål om landet, mennesker, savn, dejligt at høre "I Danmark er jeg født", første vers af "Nu går forår gennem Nyhavn" og "midsommervisen" stærkt fra 41 syngende glade danskere. Herligt. Efterfølgende en meget lækker aftensmad på hotellet, hvor snakken gik livlig over vin og mad. Tak, til alle jer ”Nye Ny Zealandere” fordi I kom!

Endnu en spændende og god dag med højskolen i udlandet, synes jeg!
/B

mandag den 3. marts 2008

En uge i New Zealand

Mandag den 3. marts

Regnen støver ned på dette tørre område Napier som ikke har fået regn siden april sidste år. Farmerne higer efter regn til markerne. Hyggeligt at besøg dem, opleve mennesker i deres egne hjem.

Napier er så gennemført art deco, en meget fin rundtur af os, delt i tre grupper. Så flot at se hvordan byen blev genopbygget i art deco stil efter jordskælvet i 1931.

Turen i dag til Cape Kidnapper, i to traktorer ud langs stranden, ved siden af de fineste klipper, 125 meter høje, bestående af dels vulkansk ask, dels havbunden der er løftet, og dels sand fra floder og aflejringer fra istiden. En strækning hvor klipperne i den ene ende er 300.000 år gamle, i den anden 4 millioner år gamle. Smukt og imponerende. Solen skinnede, jeg fik kuldegysninger da jeg lukkede øjnene og mærkede hvor heldige vi er at opleve dette. Det begyndte at regne lidt og lidt mere, det var ikke alle der kom til sulekolonien 20 minutter op af den stejle skråning. "Gyngeturen!" på traktoren var hyggeligt og vi grinede, blev våde,traktoren kørte fast i havet, vi grinede mere, stod af, gik 40 meter, traktoren blev trukket fri, vi klatrede op igen. Alle synes at det var en god og spændende tur, vi skulle ikke betale mere, selv om det var mere spændende end planlagt! Nogle herlige charmerende chauffør, som både fik os til at se hvaler (en sten!) og fortalte røver historier. Kaffen og den gode mad på den hyggelige cafe vare superb ovenpå den friske tur langs stillehavet.

Vi besøgte de smukke hydrothermiske pools i Wai-o-tapu, en kæmpe oplevelse med boblende undergrund, mudder, mineraler som blev aflejret i alle himlens farver. Vi er i den spændende del af verden hvor Stillehavet kontinentale plader "gnider" mod Indsiske / asiastiske plader, så jorden koger af aktivitet. Sikke en oplevelse at mærke de varme dampe fra jorden, se de giftige grønne svovle søer, se de rustrøde farver i kontrast til de turkise sten. Jo - der er tonsvis af inspiration og kameraerne klikker ustandseligt! Også mit!!!

Nu er det omklædning til sidstae aften i Napier, i morgen skal vi videre mod hovedstaden Wellington. Meres senere.
/B