Slideshow over vores tur

Kort over turen på New Zealand

torsdag den 13. marts 2008

Paragliding

Dagens "højdepunkt" for nogle af os var paragliding. SE BILLEDERNE (link til højre) – de siger mere end 1000 ord!

I Queenstown, gondola op til 790 meters højde. Udsigt over hygge byen med fristende butikker, den lange dybe blå sø, bjergene på 2000 meters højde som kigger ned til os. Heldigvis er næsten alle kufferter fyldt til over 20 kilos kvoten, mange af vores kreditkort er tyndslidte med de lækre sager vi har fundet hernede. Men mon ikke vi kan proppe dem lidt mere, de store kufferter? hmmm, hvad med overvægt…… nej, ikke vores overvægt, kufferterne……

Få skyer mødte os på toppen, men den blå himmel brød igennem og efter kaffe og kager vandrede vi ud til solskin. Efter en vandretur, med smukke overflyvninger af paragliders, var vi kommet op i højden, hvor der nu var flere der havde fået blod på tanden. Der var ikke langt fra tanke til handling, og pludselig havde vi bestilt 4 paragliders til Grethe, Hanne, Helle og undertegnede. Med gode instruktioner og kyndig vejledning, var vi alle i luften.

Spændende, stort, vildt, grænse overskridende, sjovt, flot, dejligt, frigørende, rystende, bange, glad, - 10 små trin, også var vi af sted, med skrig og øvvv, oiyjjjj, nayyy, nej,,,,, jeg bidrog til lydeffekterne, vil jeg indrømme!

Resten af højskoleholdet, nede på jorden, vinkede, smilede, fotograferede, bar rygsække, hentede os bagefter, så hyggeligt, så dejligt, så stort. Vi fløj rundt i luften i lange 40 minutter, blev løftede op i skyerne, gled ned igen, fløj rundt om hinanden, skreg da piloten lavede rutsjebanen, rystede af spænding og glæde. Nød også udsigten over Queenstown, de små biler, den smukke sø som glimtede i solen, de høje bjerge som vi fløj ind i mellem.

En kæmpe oplevelse for os alle fire, skønt at vi kunne dele det med hinanden før, under og efter, ja, hele eftermiddagen og aftenen nød vi det fortsat. Einar og fire glade kvinder tog ned i byen og fik en gratis øl, for vi havde turde, gjort, gennemført, og vi var bare høje. Hvem tager mon turen på lørdag??? !!!

Fri eftermiddag, indtil 15.15, hvor vi tog med dampskibet Earnslaw til Walter Peaks, på den anden side af søen, sejlede forbi de smukke brune bjerge, nød solskin, lappede varmen i os. Lækkert mad på Walter Peaks, dygtige hyrdekunde blev vist frem, (kostede 150 $ for 15 år, koster i dag ca. 2500 $. Det er ikke så godt at være fårfarmer længere, mange går derfor over til kvæg.

Smukke aften på vej hjem fra Walters Peak, OG sange og hyggelig atmosfære. Sikke en dag. Det kilder stadig i maven, men mine ben ryster ikke så meget.Tak fordi det kunne lade sig gøre!

KH /Barbara
og Mange hilsener fra Grethe, Hanne, og Helle!

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Hmm....det virkede ikke, så prøver lige igen.

Nu er jeg her lige igen.
Jeg har lige set billederne fra Jeres tur i luften.
Puha - der er langt ned og så smiler I endda på vejen ned.
Jeg er imponeret.....

Knus
Shannon